Bogormene er en voksende samling af unika-dukker fra MagiLaboratoriet. De er en ode til vores folkebiblioteker i dukkeform. Bogormene sys kun i eet eksemplar hver, og med sig har de en lille bog i lommen. Med dukken modtager du også den bestemte dukkes særlige fortælling - forfattet af Lillelaboranten og Dukkemageren selv, og med stor nøjagtighed skrevet ned på Laboratoriets prægtige gule skrivemaskine. Bogorme sys ikke på bestilling, men hold øje på instagram: en gang imellem gror en lille ny bogorm ud af Dukkemagerens hænder.

Matilda

Mød Matilda. Waltzing Matilda, som hendes farmor plejede at synge med sin umiskendelige australske dræven. Matilda læser så mange bøger, at hun er nødt til at have Biblioteket som back-up. Hvis hun skulle vælge mellem at købe bøger og betale husleje, ville hun til enhver tid vælge det første, men til hendes store (meget store) fortrydelse, er det ikke et holdbart valg i længden. Matilda er allerede flyttet et par gange takket være hendes kærlighed til bøger. Og med den mængde af bøger Matilda har, er flytninger tunge og slidsomme. Afhængighed måske? Funderer Matilda mens hun cykler så hurtigt afsted at hendes lilla hår flagrer langt bag nakken på hende. Matildas cykel er gul. Hun har selv malet den. Cyklen har hun arvet fra sin syngende australske farmor. Ligesom afhængigheden af bøger, smiler hun. Og hendes evigt kolde fingre, som farmor tog imellem sine egne evigt kolde fingre og pustede varm australsk farmor-ånde udover. Det var ikke så meget at fingrene fik varme, det var det at sidde så tæt med farmor. Matilda læser ikke alt, hun har klare favoritter og helt klare don’ts. Men Alcotts Little Women har hun læst omkring en trilliard gange siden hun første gang læste den som barn. Tænk, at have søstre, tænker Matilda hver gang. Hun er vokset op ene. Men hun havde farmor, et stykke af vejen.

Matilda er rejst fra Laboratoriet for at bo hos Michella.

Kornelia

Mød Kornelia. Hendes bedste veninde kalder hende Kuu, det betyder måne på finsk, “og du er min himmels natlampe, Kuu” hvisker veninden når de ligger med hinanden i hænderne på mørkenætter. Nogle aftener læser Kornelia højt af eventyrbøger hun henter i stakkevis på biblioteket, for at hendes veninde kan lade sig glide tillidsfuldt ind i søvnen. “Vi mødes” hvisker Kornelia og finder på et sted i Drømmeland, så natten bliver mindre farlig. Kornelia er ikke bange, men hun ved at veninden er født med et ekstra mørke i sit sind, og så er det godt at have sin helt egen Kuu. Der er store udgifter forbundet med det medfødte mørke, store afsavn. Men overlevelses-eventyrene henter de på biblioteket ganske gratis - bortset fra en rykker i ny og næ når et eventyr må læses igen og igen og igen. På biblioteket er der ingen der dømmer hendes bogvalg, faktisk lægger børnebibliotekarene ofte bøger til side som hun mener Kornelia vil elske. Og hun har næsten altid ret. Kornelia går gennem byen med favnen fuld af bøger og høster solskin, så hun kan lyse hele natten, hvis det bliver nødvendigt. Derhjemme venter hendes veninde, der på særligt dystre aftener kan finde på at tænke, at hun er den eneste der har brug for det venskab. Men sådan er det ikke. Kornelia har svært ved at forklare den følelse hun får når de ligger hånd i hånd under dynerne. Hun ved ikke hvilke ord hun skal bruge. Så hun læser eventyr istedet og håber at veninden på den måde forstår, at hun er det eneste menneske Kornelia aldrig har følt sig ensom sammen med.

Krnelia er rejst fra Laboratoriet for at bo hos Sol.

Sama

Mød Sama. Min himmel, min himmel, synger hendes nordafrikanske mor mens hun fletter Samas hår stramt og trækker hende med til Sprogcafe på biblioteket. Hver onsdag aften og hver lørdag formiddag. Her koges alle verdens sprog ned til dansk. Sama ligger under bogreolerne og lytter mens hun læser. Hun kender vist nok alle ord i hele verden for “bibliotek”. Nogle gange forestiller hun sig, at hun er født her. Ikke i Libyen, men her på biblioteket mellem alle ordene. Ud af bøgerne er hun kommet. Hun forestiller sig, at hun ændrer alle bøgernes fortællinger. Piller de hvide hovedpersoner ud og erstatter dem med brunhudede, blåhårede piger, der tager afsted på vilde eventyr. Halshugger søslanger med skarpe sværd og vinder prinsehjerter i hobevis. Sama læser The merry adventures of Robin Hood som en fieldguide i hvordan man stjæler verden tilbage. Hun vil være den første kvindelige Robin Hood. Hun vil tage litteraturen tilbage og forære den til dem, der virkelig trænger: brunhudede, blåhårede piger med stramme fletninger og strenge mødre og sweatre i lag. Når hun bliver stor, vil Sama samle et bibliotek af bøger fortalt af og om mennesker, der ligner hende selv. Og hun vil dele lånerkort ud til alle de andre brunhudede, blåhårede piger i verden, med poetiske navne hvis udtale maltrakteres på dansk. Der vil de sidde, lænet op ad bogreolerne i Samas enorme bibliotek, og de vil pege ned i bøgerne og derefter pege på hinanden og smile, og de vil skabe en verden der også tilhører dem.

Sama bor stadig i Laboratoriet og venter med længsel på sit menneske. Er det mon dig? Du kan bestille Sama i shoppen eller sende mig en mail på magilaboratoriet@outlook.dk