top of page

Kvinder i...

virginia.jpg

MagiLaboratoriets dukkeserie "Kvinder i..." er en sammensmeltning af min akademiske baggrund som litterat, min stærke feministiske overbevisning og mit intense ønske om at få lov at gemme mig i mit eget lille værksted. Det er litteraturformidling i nye klæder, det er håndgribelig her-story, det er feministisk aktivisme, det er et oprør på flere planer. For hvad nu hvis dukker - med det opdragende element de altid har haft i pigers verden - repræsenterer andre kvaliteter end mødre, hustruer og traditionelle kvindeidealer, og istedet består af alle mulige slags litterære, filmiske og real life heltinder? Som måske også er mødre og hustruer, men også alt muligt andet. Den slags dukker vil jeg gerne sy. Den slags dukker synes jeg både børn og voksne skal præsenteres for. Kvindehistorie fortalt gennem kvindekunst - eller verdenshistorie fortalt gennem kunst. Jeg bruger ordet "kvinde" for at gøre opmærksom på, at dette også er en del af vores historie, jeg fortæller den historie gennem et håndværk traditionelt udført af kvinder, et håndværk der selv i dag kæmper for at få lov at kalde sig kunst. "Kvinde" i Laboratoriets sprog omfatter også farvede kvinder og transkvinder. Det er på een og samme tid individuelle og en fælles historie, vi må og skal kende.

 

 Dukkerne kan bestilles til dig personligt. Deres primære funktion er dog at komme på udstilling. Det være sig på biblioteker, kulturcentre, hos boghandlere, på forlag, eller museer. Tøv ikke med at kontakte MagiLaboratoriet, hvis du har den helt rigtige montre eller et særligt vindue til for dukkerne.

 

Det er muligt at bestille en enkelt dukke, men jeg laver også gerne en god pris for en gruppe af dukker hvis I er en kulturinstitution der ønsker jeres egen samling. Dukkerne er håndbroderede. De måler ca. 35 cm.

bottom of page