Søg
  • Laboranten

Lys


Der sker noget i een når man mister et barn.

Eller

Der er sket noget i mig siden jeg mistede vores søn.

Helt fysiologisk er der sket ændringer jeg stadig forsøger at vænne mig til. På indersiden, i hjertet, i hjernen, i mavefornemmelsen, alle de steder hvor det ikke rigtigt kan måles, du ved, er jeg et helt andet menneske. Jeg blev flået fra mig selv og da jeg puslede mine brikker sammen, havde de ændret karakter. De havde ændret deres kanter. Jeg passede sammen, men på en ny måde.

Der er ting jeg gør - vi gør - i dag, som vi ikke gjorde før Ulv blev født.

Jeg går ind i kirker.

Jeg sidder i kirkerum.

Uden tro og uden medlemskab, lusker jeg ind af tunge trædøre og sidder i den uendelige tysthed og det er ikke fordi jeg oplever Gud eller Helligånden, det er bare det, at der findes et rum, hvor jeg kan gå ind midt i rabalderet og sige højt (så det runger mellem gamle stenmure): "Jeg elsker dig".

Så det gør jeg.

Nu.

Jeg går ind i kirker.

Jeg sidder i kirkerum.

Og vi har tændt hans lys i alle de kirker vi har kunnet, fra Viborg til Langelinie. Han er altid med os. Selvfølgelig er han det.

Stillefødt - men ikke stille.

/Laboranten.


6 visninger