Søg
  • Trine Juhl

Glædelig Kampdag!


Glædelig kampdag til alle, der ikke identificerer sig som en hvid cis-kønnet mand. Og til alle de hvide cis-kønnede mænd, der kæmper for os. Mest af alt glædelig kampdag til den næste generation, som jeg håber og tror på har helt andre muligheder end min egen - og dem før.

Jeg har en fast tradition på kampdagen, at Sol og jeg laver noget sammen for at fejre dagen. En dag bliver hun stor nok til at jeg kan slæbe hende med til demoer og workshops og foredrag og koncerter og fællesspisninger og hvad der ellers findes af ultrafede ting derude - fx Female Festival i Odense, indtil da bager vi kager med kvindetegn på, klipper silhouetter til vinduet med kvindetegn på, taler om patriarkatet, om kvinders rettigheder før og nu, om køn og hvad der ellers dukker op af emner og spørgsmål. Det er overraskende let at tale med sit barn om disse emner, særligt hvis du i forvejen har tendens til at tale med dem om alt mellem himmel og jord.

I år tog vi på damedate (hun synes det er det klammeste, at jeg kalder det en date) og gik i biografen og så "Askeladden", som godt nok primært handler om 3 brødre, men også har en prinsesse, der fandme ikke gider giftes, en slutning hvor ingen får hinanden som belønninger (uddelt af andre) og en historie om, at være anderledes og helt skæv i verden, men helt rigtig når det kommer til stykket.


4 visninger