Søg
  • Trine Juhl

Fuld sol og englespil


Ikke for at negligere alle de andre helt vidunderlige, fantasifulde og meningsfulde dukkebestillinger (!!!), men jeg tror mit dukkemagerværksted peakede med Sara Triers Dea Trier Mørch-bestilling.

Dea er denne gang mere familiedukke end hun er forfatterdukke. Det tog noget tid for mig, at komme ned på jorden igen efter Saras første mail, jeg mener: min alarm er Tobias Triers “Trine”, og da jeg var cirka 8 år skrev jeg til Troels Trier, om jeg måske kunne være “bagsanger” i hans band. I starten af mine tyvere læste jeg Sara og Deas fællesbog “Hvide Løgne” og den ændrede fuldstændig mine tanker omkring mor/datter-relationer. Fra den læsning spirede det der i dag er en grundessens i mit eget moderskab: ærlighed. Da Sara den anden dag skrev: “...det er ligesom at få en kærlig hilsen fra Dea gennem dig” satte jeg mig på min seng og læste det storflæbende højt for Søren. Den røde tråd er et reb. Dea er den eneste nøgendukke i Værkstedet, det blev hun efter ønske fra den første modtager, og Sara bad mig sy hende nøjagtig sådan igen - men med arene efter Deas brystkræftoperation. “Det gjorde hende sej og flot”, skrev Sara og jeg er fuldkommen enig og har, som altid, syet betydningsfulde ar med sølvtråd.


5 visninger