Søg
  • Trine Juhl

Maja Elverkilde - 1 år senere


I går faldt min Digturo umotiveret ned og jeg tog det som et lettere utålmodigt vink fra de svenske skove. Een ting er mit eget litteraturformidlings- for ikke at sige kærlighedsprojekt som forfatterdukkerne er, noget andet er når det giver mening for forfatteren at eksistere som dukke. Maja Elverkilde var en af de første forfattere jeg syede, det er nemlig rigtig fint at sy forfattere I genkender med det samme, men den sande litteraturformidling består i at præsentere jer for virkelig dygtige forfattere I måske ikke har læst endnu. Maja Elverkilde er en af de dygtige forfattere, men udover hendes novellesamlinger, består hendes værk også og især i at blogge om det at bosætte sig i en svensk skov med sit barn og bryde med alle forestillinger om hvordan “man gør”. Eller måske rettere: finde tilbage og ind til hvordan “man gør” med mening. Maja har startet Pote Produktion🐾 og herfra kan du få alverdens helt umuligt smukke håndlavede ting, blandt andet digturoer. Nu får Maja en Maja syet i kjolestof fra Maja selv og åh, mit hjerte, hvor er det stort for mig!


1 visning