Søg
  • Trine Juhl

Merle


Oftest når jeg syr #menneskerdermangler kommer de væltede ind i Laboratoriet via de billeder og fortællinger I så generøst deler med mig. Asta Eleonora fyldte Laboratoriet med kærlighed. Vibe var drillesyg fra start til slut, det fornemmedes tydeligt. Ingeborg og Sans stærke bånd var vævet af kærlighed og sorg. Jeg taler højt med dukkerne mens de bliver til, suger til mig af den energi I sender mig for at vejlede dukkesyningen. Med Merle måtte jeg sidde helt stille og først efter et par uger kunne jeg hviske: Hej. Langsomt langsomt trådte hun frem. I to uger lå flere forslag til cirkusprinsessen fremme på kommoden uden jeg kunne komme det nærmere. Så pludselig en dag stod jeg derinde og vidste med sikkerhed: muslinger, fjer, prikker, regnbueglimrende tyl. “Og bånd!” Sukkede Merle og trak alle båndene op af skuffen. Vi band et bånd som en krone om hendes hoved, Lillelaboranten hjalp og holdt Dukken tæt. På et øjeblik var Merle færdig, og jeg sad fortumlet tilbage og kiggede på hende. Tre dage efter var beskeden klar: Jeg vil hjem til mor og far, jeg vil hjem til Matti. Og jeg måtte tage afsked med den mest sarte tilstedeværelse jeg endnu har haft i Laboratoriet. I Merles pakke lagde jeg en stjernekaster, et symbol på Merles fire novemberdage: hvor kort tiden end var, kan den stadig oplyse hele sorgens mørke ✨


2 visninger