Søg
  • Trine Juhl

Harun the nurse


Uundgåeligt kommer jeg til at tænke på (alle) de sygeplejersker jeg har mødt i mit liv, især de sygeplejersker jeg har mødt de sidste tre år med en dødfødsel og en fejldiagnose med dertilhørende uendelige indlæggelser på neurologisk afd.. Alle dem jeg kender, der er sygeplejersker. Mennesker, der ser dig i øjnene og opmærksomt husker hvad du fortæller dem, uanset hvad det er. Mennesker, der formår at skelne patienter fra hinanden. Mennesker, der har din ryg, der kommer ind når alle sover og tilbyder en kop varm kakao, mennesker, der reserverer baderummene til dig og din datter, da de forstår, at hun tror du dør hvis hun går i bad og skifter tøj før du kommer hjem igen, mennesker, som sætter sig på din sengekant og spørg hvordan du har det uden forventningspresset om, at du må og skal svare “fint”. Det er mennesker, der fortæller dig at du er sej og modig uanset hvor højt du skriger og hvor meget du græder, mennesker, der tørrer blod op før de henter din datter i venteværelset, mennesker, der siger dit navn og holder din hånd mens en læge har hele hånden inde i dit underliv. Det er mennesker, der uanset hvad de er stået op til, uanset hvad de skal hjem til, uanset de 40-50km de når at løbe på en vagt, taler til dig med overskud og ro.

Harun her er sygeplejerske og DSR kredsnæstformand, jeg kan lige forestille mig ham komme ind på stuen med humor og varme. Det ses så tydeligt på hans billeder: glæden ved hans arbejde, overskuddet, den korte vej til latter og smil. Tilliden han instinktivt vækker. Sygeplejersker er et ganske særligt folkefærd og alle mine følelser for dem, er syet ind i dukken af Harun.


9 visninger