Søg
  • Trine Juhl

Saga


Hun er sådan en lillesøster alle artige storesøstre burde have. En, der rækker tunge og løber STÆRKT, og “du gir hende ikke kjole på vel??” spurgte Lillelaboranten strengt, da hun kom fra skole for at inspicere mit arbejde, “for det tror jeg virkelig hun ville hade!”. Selvfølgelig fortalte Sagas mor en masse ting om Saga da hun bestilte dukken til hendes fødselsdag, men Saga er også lillesøster til en af Sols venner, og jeg fik så meget insidestof den vej!

Man kan godt fornemme glimtet i de mandeløjne der, og jeg tænker at Saga jo ikke er en ny type pige, det er bare nyt, at man godt må være pige på den måde. LillePipi, rocknroll, fuck autoriteterne. Hello dad, Hello mom, Im a che-che-che-cherrybomb, gentog jeg i mit hoved mens jeg syede Saga i hendes 1. skoledagsoutfit - og tænkte: Hey, the kids are alright!


1 visning