Søg
  • Trine Juhl

Girl, you've got your own


Hver gang jeg sidder med #forfatterdukkerne hvisker jeg @toriamos linie “you don’t need my voice Girl you’ve got your own” fra sangen Bells for Her. Jeg tænker, hvor rart det er, at andre har en stemme når man ikke kan finde sin egen. Jeg tænker det med #metoo , jeg tænker det med feminisme, jeg tænker det om Tori, der ikke bare er en stemme, ikke bare er et klaver, men en kirke. Min kirke. Og jeg tænker det om litteraturen. Jeg tænker, jeg er opdraget i et samfund, der beder mig tage afstand fra mig selv og alle, der kunne minde om mig, når det fineste jeg kan sige er: jeg er ikke som andre piger. Jeg er et stort magisk makværk, et klattet ufærdigt maleri af alle de kvinder jeg har læst og hørt og set gennem 37 år. Jeg dvæler i deres ord, fordi jeg kan mærke at småbitte brikker af mig findes i dem. Ikke store færdige flader, splinter sprængt ud af mig med fortællinger om hvad kvinder er. Taknemmelig for at deres stemmer er der indtil jeg fandt indtil jeg finder min egen. Jeg tænker i disse dage på hvad der foregår i USA. Hvor skræmmende let det er at slukke den mikrofon der giver lyden til en bestemt befolkningsgruppe. Hvor skræmmende det er at tvivle på sin egen stemme og derefter høre den umyndiggjort af sin regering. Det sker. Det sker alle steder, for mange grupper, og lige nu sker det for en gruppe, der knap havde nået at finde en stemme stærk nok til at råbe højt. Jeg tænker på, hvor svært det er at gøre modstand, når man står så alene og så dybt begravet i tvivlen om: har de ret? Er jeg bare en freak? Så tænker jeg må #zoeleonard s “I want a dyke for President” og imens siger store S: 8 år tidligere var Tyskland intellektets højborg. Gaskamre kan man hurtigt bikse sammen. Og så tænker jeg, at man måske ikke kan tale for andre end sig selv, men man kan i hvert fald godt holde deres mikrofon.


0 visninger