Søg
  • Trine Juhl

Småalferne fra Pipstorn


Udover to hytter med bålplads og overnatningsmuligheder, mountainbikebaner, en veterantogbane og en naturlegebane, er Pipstorn Skov spækket med langdysser og jættehøje. Og magiske væsner. Det er fx her Pulverheksen har sin meget hemmelige bolig. Du kan - med lidt hjælp - finde Kirsten Skovs magiske kilde. Her er også det mest optimale sted for at tale med træerne - men det kræver stor tålmodighed og gode ører! Skovnisseskoven ligger hemmelighedsfuldt lige op ad stien, og der er Troldmandsstedet hvor man kan høre luften gnistre mellem træerne. Og skulle du få en kogle i nakken kan du være sikker på at det er Småtroldene, der er på spil. De sidder allerøverst i granerne og får dem til at danse faretruende når de hopper fra een top til en anden. Har du skarpe øjne får du snildt øje på alfeboerne der ligger spredt over hele Pipstorn langs åerne. Har du ikke, ser du nok bare en gammel træstub, jeg er ikke helt sikker for mine øjne har altid set magisk og det samme gør Lillelaborantens. Her bor småalferne. Og nu ved du forhåbenligt at magien ikke er lille blot fordi væsnet er! Småalferne er drillesyge og meget meget magiske. Snart kan du få din helt egen småalf i museumsbutikken i Den Gamle Gaard, og de kan også bestilles hvis du ikke kommer forbi Faaborg denne sommer. Med følger et mælkebøttefnogønske sikret i en lillebitte glasflaske, og et alfebrev hvor du kan læse mere om lige nøjagtig din småalf. Prisen er 450kr. Hvis du gerne vil læse mere om - og måske endda selv udforske Pipstorn Skov, kan du købe hæftet “En magisk vandring gennem Pipstorn Skov” fra MagiLaboratoriet. Her kan du møde de første småalfer Valmue, Hyld, Blomme, Kornmod og Kløver.


0 visninger