Rebellerne er en serie af dukker fra MagiLaboratoriet inspireret af virkelige personer, der tør bryde, bøje og forme rammerne for det at være menneske i verden.

 

Druehylds dukke er inspireret af heksen Dannie Druehyld, uden at det er meningen, at dukken skal ligne Druehyld herself. Du kan møde Dannie i Heksens Værksted på Rebildcenteret, men til daglig lever hun som eneboer i pagt med naturen omkring Rold Skov. Dannie Druehyld var med til at starte Økofeministerne og Gudindebevægelsen – kvindebevægelser, der bekendte sig til Moder Jord og gik ind for, ”at kvinder var okay, som de var”.

 

Laboranten mener, at vi bør holde fast i, at ”kvinder er okay, som de er”. Og så er der nok også et lille skvæt heks i undertegnede.

 

Druehyld dukker er lavet af bomuld, uld, filt, fjer, lædersnøre og silkebånd. Druehyld dukker er fyldt med Oeko-Tex standard 100 - nontoxic synthetic fibres, og deres hår er flettet filt.

 

Druehyld dukker er 100% syet i hånden og har håndbroderede ansigtstræk. Druehyld dukker måler ca. 48 cm fra hatte- til tåspids. Næsten alle materialer jeg bruger er vintage, genbrug og naturlige.

 

Druehyld medbringer magi, samt en enkel besværgelse efter købers behov.

 

Dukker fra MagiLaboratoriet elsker at tage på magiske eventyr. De sørger for du er tryg om natten. Holder din hånd når du skal til tandlægen - eller lægen. Før de forlader Laboratoriet, har alle dukker fra MagiLaboratoriet modtaget specialtræning i at holde modet oppe hos deres ejer når de går til lægen! Dette gælder uanset om du er 5 eller 500 - så længe dine rynker kommer af latter.

Druehyld

kr1,700.00Pris