En Julekalender i 24 dele fra Lektor Juhl til voksne og deres eventuelle børn om astronomi, fysik, årets gang, sure opstød, sorg og litteratur.
"Jeg burde lave en julekalender der hedder ....Astronomiske Julehilsner...nej...Julehilsner fra Lektor Juhl!" sagde jeg da hr. Lektor Juhl netop havde sendt mig al hans astronomiske into for december 2022 til de Magiske Julehilsner. "hmm..!!" sagde vi i kor og tænkte på alle de gange jeg har tilbudt at supplere hans astronomi-undervisning på gymnasiet med litterære tekster (Södergran til stjerneskud). Det var efter vi havde mistet vores Ulveunge i januar 2015, at lektoren besluttede at supplere sit kandidat i fysik og matematik med et ekstra fag. Han læste astronomi på Aarhus Universitet som selvstudie ved siden af fuldtid+ på gymnasiet. Han brillierede. Og en sen nattetime forklarede han mig meget tysstnat, at "jeg er nødt til at kende hele himlen nu hvor han ikke bor her på jorden med os". Det gav mening. Og pludselig gav en hel masse fysik og astronomi mening. Overvejelser om tid, som fx Einstein er inde på i sit eget sorgarbejde. Mange-verdens-teorien som jeg hørte om fra lektoren for første gang for 17 år siden, da han sagde at vi to hørte smmen i alle universerne - og senere efter Ulv, da han sagde, at "måske er han kun død i denne verden. Måske lever han i alle andre. Måske er det derfor vi kan mærke ham så tydeligt".
top of page
kr650.00Pris