Fyrre år og Sankt Hans

June 24, 2018

I går gnistrende Lussehøjen af magi. I dag er den ladet med kærlighed. 

Jeg havde skrevet en tale jeg ikke kunne holde, så han holdt den selv, ham den gamle gråspættede fyrreårige, der siger han hedder store S...

 

Her står du: husbond, far, helt, styrke, sangfugl, astronom, fysiker, lektor.
Du bygger drømme. Du holder øje med universet. Du er fuglene og søerne og marken. Du er lærkesang og duften af solsveden hud. Du har sat vores liv over styr på spil af flere omgange for at udpege en RØD GLENTE! (fucking pisfugl). Du er SÅ tung at danse med, påståelig, opfinderen af det lave gærde.

Du er mit livs kærlighed. Selv i vores mørkeste tid, har jeg aldrig været i tvivl om det. Gennem det hele: opgivende kast med armene og dybe suk og triste tårer. Gennem overvældende kærlighed, drømme omskabt til virkelighed og en rejse uden sidestykke. Løfter man mit hår ved ørerne, finder man en sølvgrå stribe – den er din. Den er helt og holdent din.

Det er den hånd, der holder min også. Ikke engang når jeg råber: SÅ GIV DOG SLIP, slipper du mig. På den måde nægter du at leve op til min barndoms viden. Du har hørt ting jeg aldrig troede jeg ville finde et sprog for. Du har ting i din egen kuffert, der gør den tung at bære. Nogle gange for tung at bære. At blive far uden at have din far. Jeg ved noget om at blive mor uden at have en mor selvom hun lever, men at blive far uden at have sin far når ens far var den man formede sig efter, er tungt. Men Søren, vi kendte ikke Oluf, vi ser ikke dig i skyggen af ham, vi ser ham i skyggen af dig. Når man handler ud fra sin intuition, med hjertet først, skaber man en helt enorm tryghed for de mennesker man har nær ved. Du bærer ikke din fars hjerte, du bærer dit eget, og det er et stort og venligt hjerte.

Vi er nat og dag, vi to. Hund og kat. Løve og zebra. Fugl og fisk.
Vi er døgnets 24 timer, en perfekt cirkel af mørke og lys.
Vi har skabt et liv uden at skæve til andres. Fuck dem! Det lærte DU mig.

Engang sagde en gæst, at når han kom i vores hjem, lagde han alle forsvarsværker væk. ”Her føler jeg mig tryg, her bliver jeg ikke dømt, her ER jeg bare”. Da vores parterapeut spurgte os hvad vores fælles udgangspunkt var, henviste vi i munden på hinanden til den udtalelse. Sådan følte jeg da jeg mødte dig. Ikke da jeg mødte dig første gang, jesus kristus, første gang jeg mødte dig, tænkte jeg at du var det mest umulige menneske jeg nogensinde var stødt på. Havde nogen fortalt mig, at vi et år senere ville være gift, havde jeg omstændigt forklaret dem, at jeg hverken tror på eneste ener eller ægteskabets patriarkalske bånd. Et år senere, nygift, vidste jeg bare én ting: Hos Søren føler jeg mig tryg, hos Søren bliver jeg ikke dømt, hos Søren ER jeg bare.

Jeg fortæller dig ikke så ofte for jeg ved det vil stige dig til hovedet, hvor tit min psykolog siger: Det var helt afgørende at du mødte Søren. Jeg tror også det var helt afgørende, at du mødte mig. Jeg tror vi er helt afgørende for hinanden.

Smukke Smukke Johnny, du vender det jeg ved på hovedet, du har lært mig, at livet er kort, men lykken er lang. Det betyder ikke, at vi aldrig bliver uenige igen, det gør vi!, men parterapeuten har ret når hun siger: I er ikke ved at finde en vej væk fra hinanden, I er ved at finde en vej frem sammen. Vi lærer, at vi kan gå den samme vej, uden at gå i det samme tempo. For én gangs skyld går jeg med Juhlske stormskridt, mens du halser bagefter.

Alle lykkelige familier ligner hinanden, ved du, men den ulykkelige familie er altid på sin egen måde ulykkelig. Du og jeg, Søren, vi bærer på en stor del af ulykkelighed, vi bærer på en stor del af sorg, men du og jeg, Søren, er ikke bange for mørke, for både du og jeg, Søren, ved, at kun i mørket kommer en stjernekaster til sin fulde ret.

Jeg spurgte Sol, om hun havde lyst til at sige noget til dig i denne tale, og hun svarede: Far, du er som et af de helt røde kirsebær. Det er dem, der kun er søde.

Tag det med dig i din far-rolle, at du er dybt savnet når du ikke er med. Tag det med dig i din far-rolle, at du beskytter dine børn i en sådan grad, at vi kunne jordfæste Ulv nøjagtig som vi ønskede.

Din favn er mit hjem. Tillykke med de 40. Jeg elsker dig

 

1/1

 

 

Please reload

Ord fra Opfinderen

May 12, 2019

May 6, 2019

May 6, 2019

April 29, 2019

Please reload

Search By Tags
Please reload

Follow Us
  • Facebook Clean
  • Twitter Clean
  • Instagram Clean
  • White YouTube Icon
  • RSS Clean