Et juleeventyr

December 16, 2018

“Juhu!” Jublede grantræet, da store S lagde saven mod dets rod, “Er det virkelig mig?? Er det virkelig virkelig virkelig mig??”, “Ja, for det er du som er det fineste træ på hele marken” forsikrede Lillelaboranten det nu dansende grantræ om. “Åh! Lige siden jeg bare var en lillebitte tynd grangren der blev stukket i jorden, har jeg drømt om at blive juletræ, og nu er det MIN TUR! - hvor skal jeg hen og stå?” Spurgte Grantræet forventningsfuldt. “Lige derover i huset, som du kan se for enden af min pegefinger” sagde Lillelaboranten og pegede mod et lysegult hus med blå vinduer. “Det er mit yndlingshus på hele Lussehøjen” jublede grantræet og hoppede næsten ud af hænderne på Lillelaboranten og hendes mor, der bar det hjem i fællesskab mens de frydede sig over, at de havde fundet et grantræ så fuld af juleglæde. Sat i vand på et fint tæppe med guldstjerner og kassen med julepynt åben i sofaen, hviskede grantræet fyldt til bristepunktet af forventningens glæde “Jeg hedder Dora”

1/2

 

 

Please reload

Ord fra Opfinderen

May 12, 2019

May 6, 2019

May 6, 2019

April 29, 2019

Please reload

Search By Tags
Please reload

Follow Us
  • Facebook Clean
  • Twitter Clean
  • Instagram Clean
  • White YouTube Icon
  • RSS Clean