Farven Lilla

May 6, 2019

I 1982 udkom Alice Walkers roman “Farven Lilla”. Det var hverken hendes første eller sidste udgivelse, men det værk flest af os genkender titlen på. Da jeg stiftede bekendtskab med bogen som tidlig teenager, var jeg fuldstændig opslugt. Det er på alle mulige måder en forfærdelig trist fortælling om et Amerika hvor både den hvide racisme kultur og den sorte patriarkalske kultur mødes i et altødelæggende orgie. Men samtidig, for mig, der ikke havde et sprog for overgreb, var det en lise at se monstrøse gerninger beskrevet som menneskelige. Jeg tror ikke der er en eneste karakter med en lykkelig historie i den bog, men selv monstrene bliver også fortalt om som mennesker. Det er både fortællingen om hvordan brutale liv afføder brutale handlinger, men også en fortælling om at prøve at vælge noget andet. Det havde stor betydning for mig, og jeg er af den opfattelse, at vi overser de fleste overgreb fordi vi leder efter monstre når de der begår dem er ret almindelige mennesker.
Alice Walker (f. 1944) er afro-amerikansk forfatter, feminist og aktivist. Hun har kæmpet sammen med Dr. King, hun slås for Palæstina og hun opfandt ordet “womanist”, som betyder “a black feminist or feminist of colour”. For “Farven Lilla” modtog hun bl.a. The National Book Award og The Pulitzer Price For Fiction, og hun hører selvfølgelig til i MagiLaboratoriets samling af Kvinder i Litteraturen.

 

 

 

Please reload

Ord fra Opfinderen

May 12, 2019

May 6, 2019

May 6, 2019

April 29, 2019

Please reload

Search By Tags
Please reload

Follow Us
  • Facebook Clean
  • Twitter Clean
  • Instagram Clean
  • White YouTube Icon
  • RSS Clean