Barsel eller lack thereof

Jeg får rigtig mange beskeder om, at jeg skal “nyde min barsel”, og ville gerne, her 10 uger efter Mindstemagikerens fødsel, forklare, at jeg HAR ingen barsel. Som selvstændig kan jeg få en vis procentdel af min normalindtægt i barselspenge. For mit vedkommende svarer det til ca 4000kr om måneden forudsat at jeg ingen indtjening har imens. Laboratoriet er ikke en hobbyvirksomhed, det er mit fuldtidsarbejde. Nu kombineret med baby. Og altså uden barsel. Og det er sådan lidt meh, for jeg ville jo gerne bare være mama for en stund. Men jeg kan ikke lukke Laboratoriet ned i den periode jeg kan få 4000kr i barselspenge. Med Lillelaboranten havde jeg barsel i to år, Mindstemagikeren regner jeg med at have hjemme indtil skolestart. Så jeg prøver at se sådan på det, at hun og jeg bare skal lære det her liv at kende. Laboratoriet udspringer af et desperat ønske om ikke at ende i systemets klør, for jeg ved jeg ikke formår det jeg skal formå for at være en dygtig borger, og jeg ved det knækker halsen på mig hvis jeg skal arbejdsprøves. Til gengæld koster jeg ikke samfundet en eneste krone - ikke engang i barselspenge 😏Glæderne ved at være incestoverlever er mange! Så vi lever for lidt - men vi LEVER. Jeg har aldrig oplevet at leve sådan som jeg gør, med hele MIG, efter jeg startede Laboratoriet. Men barsel ville da være okay. Bare lidt barsel... Til gengæld får Store S 13 uger med fuld løn fordi jeg ingenting har. Dem har vi lagt efter sommerferien 2020, så det bliver 🥳 (for der skal jeg pakke julekalendre igen 😂).

Ord fra Opfinderen
Search By Tags
Ingen tags endnu.
Follow Us
  • Facebook Clean
  • Twitter Clean
  • Instagram Clean
  • White YouTube Icon
  • RSS Clean