Et halvt solæg


For nylig var der en mor fra Sols klasse, der sagde, at Mindstemagikeren lignede et barn lige ud af en Elsa Beskow bog. Det gjorde mig så glad. Det gjorde mig glad at lige netop den mor kender Elsa Beskow. Og det gjorde mig glad fordi der var een Elsa Beskow bog på skolebiblioteket da jeg var barn og den genlånte jeg år efter år. Det kommer vel næppe bag på nogen, at Beskows historier om gamle træer der i virkeligheden er drager, om småbitte nissefamilier, om eventyr i blåbærskoven og om solæg, der tilsyneladende dumper ned fra himlen, altid har fungeret ganske fortræffeligt med min fantasi. Heldigvis skete det engang for snart ti år siden, at et solæg lagde sig til rette i min mave. Nærmest samme dag som fertilitetsdoktoren meddelte mig, at jeg aldrig ville blive mor uden IVF. Det blev jeg. 3 gange. Der hører også meget hjertesorg med til den historie, det gør der. Men der hører også et solæg, der så uventet dumpede ned fra himlen, at vi længe dansede rundt om det og sagde “næææææh, hvad mon det er?”. Det er snart ti år siden og hun føles stadig som et eventyr. Sådan et jeg har lyst til at genlåne år efter år efter år efter år.

Ord fra Opfinderen
Search By Tags
Ingen tags endnu.
Follow Us
  • Facebook Clean
  • Twitter Clean
  • Instagram Clean
  • White YouTube Icon
  • RSS Clean