Hanne Højgaard Viemose


Ikke ti vilde heste eller alle de flødeboller du kan drømme frem, kan trække hende på BogForum denne weekend. Heller ikke Dukkemageren er at finde på BogForum (jeg har faktisk aldrig været), og Christ jeg ville ønske det var fordi vi skulle hænge ud, HHV og mig, men det er bare i dukkeudgave. Den anden dag kom I med nogle ret sjove bud på hvilken forfatter jeg var igang med - forfattere/kvinder som jeg slet ikke synes ligner! Faktisk er der mange Woolfske træk i dette ansigt, kan Dukkemageren hilse og sige. Men sammenligne denne rejseleder, facebookaktivist og forfatter extraordinaire med nogen kan jeg ikke. Da jeg læste “Hannah” havde jeg sådan en hæsblæsende følelse indeni. Det fortsatte gennem “Mado” og “HHV,Frshwn: Dødsknaldet i Amazonas”. Hun skriver så det er rigtig ubehageligt, sådan aij ind under huden, spot on og ikke, og får alle ting til at ramle, uden at det er øv. Ja, jeg ved godt I måske forventer litterære analyser på et andet plan når nu jeg faktisk er Litteraturvidenskabsuddannet, men læsning er for mig en meget personlig oplevelse - og Hanne Højgaard Viemose er en af mine absolutte yndlingsforfattere (det er også en måde at kukkelure ind i andres hjernekasser på). Når jeg først har syet hende nu skyldes det, at jeg næsten ikke kan finde ud af at sy de forfattere jeg ikke bare læser og elsker, men også forelsker mig i. Ønsket om at gøre det så helt præcist rigtigt, spænder ben. Så måske skal jeg mindes om, at ligesom min læsning, er mine dukker dybt personlige. Det er mine øjne, der ser, og de ser ikke altid det samme som andres, fordi min læsning går i sytråden. Hanne Højgaard Viemose hører selvfølgelig til i MagiLaboratoriets dukkesamling “Kvinder i Litteraturen”, som desuden kommer hjem fra Herning Biblioteks HerLitt Festival i dag (Jæi!)

Ord fra Opfinderen
Search By Tags
Ingen tags endnu.
Follow Us
  • Facebook Clean
  • Twitter Clean
  • Instagram Clean
  • White YouTube Icon
  • RSS Clean