Vintersolhvervsmagi anno 2019


På søndag træder vi ind i december og ind i vinteren. November kan føles så trøstesløs i sine sidste brune dage, som aldrig rigtig vågner og allermest føles som våde vanter efter en træt dag. Men der er bare 26 dage til Vintersolhverv, bare 26 dage til Universet tipper og dagene, langsomt langsomt men ganske sikkert, bliver længere. Indtil de er blevet så lange, at de strækker sig som et søvnigt barn gennem natten til Sankt Hans. Igen i år kan du få en pakke med VintersolhvervsMagi fra MagiLaboratoriet til at klare dig igennem mørket. I pakken finder du bl.a. et muslinglys og en skattejagt for voksne. Kristtorn til at kaste på dit Solhvervsbål - det siges at kaster du krisstorn på dit bål til vintersolhverv vil det brænde dine bekymringer fra det forgangne år væk. Årets måne er en fuldmåne (det er fuldmåne lige omkring Luciadag i år) med sigil for “breath deeply” på. Træk vejret. Træk vejret. Decembers hæsblæsende julestemning og mørkets tunge gardin af velour og al den tid der ikke føles som tid overhovedet, al den hygge der ikke helt kommer ind under huden. Det er nemt at glemme det: at trække vejret. Så årets måne er en nøglering du kan have med dig hvor som helst, og jeg har syet en lille smule tørret lavendel indeni for dit hjertes ros skyld. Du kan bestille VintersolhvervsMagi ved at sende mig en besked allersenest 10. december 🌕Pakken koster 250kr + porto.

Ord fra Opfinderen
Search By Tags
Ingen tags endnu.
Follow Us
  • Facebook Clean
  • Twitter Clean
  • Instagram Clean
  • White YouTube Icon
  • RSS Clean