Edith Södergran


“Hvad frygter jeg?” Skrev hun “jeg er en del af uendeligheden” og uendeligt taler hendes digte i mig. Når vi står i under nathimlen og spejder efter stjerneskud, hvisker jeg “gå ikke ud i min gård på bare fødder, den er fuld af stjernesplinter”. Jeg blev ved at hviske det da Ulv døde, jeg tror Södergrans ukuelighed bor i mig også. For det er vel netop ikke jublende naiv optimisme der er tale om hos hverken hun eller jeg, men tværtimod en insisteren på lys midt i en viden om mørke. “Jeg går på sol, jeg står på sol, jeg ved af ingenting andet end sol” sang jeg for min førstefødte, og i Laboratoriet sidder Sodergran nu og kigger rundt på de andre forfattere, mens hun nikker anerkendende og højt reciterer “du søgte en kilde og fandt et hav”. Ja, jeg har havet i mit Laboratorium, jeg har havet i mig, og jeg håber at du, der læser dette, hvis ikke du ved andet, så vid dette, lær det og put det ind i dit inderste selv: “min selvsikkerhed beror på, at jeg har opdaget mine dimensioner. Det anstår mig ikke at gøre mig mindre, end jeg er”. Finlandssvenske Sodergran døde som blot 31 årig, men skrev med en rasende tro på sit eget værd, der strækker sig langt ind i mit væsen. Det er klart hun hører til i MagiLaboratoriets litteraturformidlende, feministisk-aktivistiske dukkeserie om “Kvinder i Litteraturen”.

Ord fra Opfinderen
Search By Tags
Ingen tags endnu.
Follow Us
  • Facebook Clean
  • Twitter Clean
  • Instagram Clean
  • White YouTube Icon
  • RSS Clean