Et oprør mod traditionerne

De allersidste julegaver er sendt afsted til juletræer, der ikke er vores. Nu er det tid til at sy hemmeligheder før Lillelaboranten får juleferie og Mindstemagikeren lærer at tale 🤫 Jeg håber du, dig, der læser dette, er med. Jeg håber ikke du mangler meget mere end en gavestjerne hist og pist. Jeg håber, at du husker hvad det her handler om. Jul altså. At du godt må sige, at du ikke lige kan i år. Selvfølgelig er det svært, at bilde familien ind at man har “andre planer” lige netop den 24. december, men hvis du sidder med mavekramper hele aftenen, skal du vide at JEG hepper på dig og har din ryg 100% (bare sig at vi to har planer, jeg lover at dække over dig hvis nogen spør!😉). Og ved du hvad, nu var det godt nok efter en nytårsaften, at jeg besluttede mig for at lektor Juhl og jeg ville blive gift en dag, men ellers er mit lykkeligste nytårsminde delt imellem det år jeg havde vagt på voksmuseet (der kom ikke ret mange...) og tog hjem og faldt i søvn klokken halv elleve, og det år min veninde Mumrikken og jeg og lektor Juhl og de tilsammen 2 børn lå splattede i fællessengen og så “goats who Sound like humans” på youtube i TIMEVIS og grinede så meget, at vi lidt tissede i underbukserne. Altså, det jeg siger er: du skal ikke skære dig selv ud i ujævne lagkagestykker for nogen, der ikke synes at DU er rigeligt gave i dig selv. For det er du. Alt rigeligt ❤️ God Jul og tusind kram fra Laboratoriet 🎄

Ord fra Opfinderen
Search By Tags
Ingen tags endnu.
Follow Us
  • Facebook Clean
  • Twitter Clean
  • Instagram Clean
  • White YouTube Icon
  • RSS Clean